Undervisningsministeren vil overvåge elevernes skærme under eksamen. Gymnasierne opfordres til at sætte firewalls op, der filtrerer indholdet på netværket. Og de skriftlige opgaver skal rykke ind på skolen, hvor der er styr på tingene. Sådan lyder den strakspakke mod snyd med kunstig intelligens i gymnasiet, som Magnus Heunicke præsenterede på Sorømødet i denne uge. Det er ikke bare et spørgsmål om snyd. Det er et spørgsmål om, hvad vi tror, læring er.

Ministeren har ret i, at der er et problem. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at ni ud af ti gymnasieelever bruger kunstig intelligens til skolearbejde, og at to ud af tre har snydt med den mindst én gang i forbindelse med afleveringer. Fire ud af ti, der bruger teknologien, oplever selv, at den gør dem dovne. En stikprøvekontrol af årets studenter, den første årgang der har haft kunstig intelligens til rådighed i hele gymnasietiden, antyder desuden, at de klarer sig dårligere ved skriftlige eksamener uden hjælpemidler end tidligere årgange. Så bekymringen er reel. Spørgsmålet er, om svaret rammer plet.

Hvad indeholder strakspakken mod snyd med kunstig intelligens?

Pakken indeholder tre initiativer. Eleverne på HF skal fremover forsvare deres større skriftlige opgave mundtligt. Gymnasierne opfordres til at bruge værktøjer, der overvåger elevernes skærme under eksamen, og til at supplere med en firewall, der indholdsfiltrerer på netværket. Og de opfordres til at lade eleverne skrive flere opgaver på skolen under kontrollerede forhold. Derudover vil regeringen udarbejde en national strategi for kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.

Læg mærke til, hvad pakken handler om. Den handler om at opdage snyd og om at forhindre adgang. Det mundtlige forsvar er det eneste initiativ, der handler om læring. Det er værd at holde fast i.

Måler overvågning læring?

Her er problemet med kontrolteknologi. Den fortæller dig, om en elev har overholdt reglerne. Den fortæller dig intet om, hvorvidt eleven har lært noget. En elev kan sidde foran en overvåget skærm og stadig lære ingenting. En anden kan bruge kunstig intelligens klogt og lære enormt meget. Skærmovervågning kan ikke se forskel på de to.

Det er ikke en ny erkendelse. Stefan Hermann, direktør for Life Fonden og tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole, bad ministeren huske dannelsen. Han pegede på, at det danske skolesystem håndterede nye teknologier fint indtil 2012. Så tabte vi kontrollen. Lærerne tillod massive forstyrrelser i klasselokalet, sagde han, og der må lærerprofessionen også kigge indad. Nu svarer vi med kontrolteknologi. Men kontrollen løser ikke det problem, Hermann peger på, for problemet er ikke kun, at eleverne snyder. Problemet er, at vi ikke har besluttet, hvad der skal læres, og hvordan vi ved, at det er lært.

Hvad ville læringsvidenskaben spørge om?

Her kan vi hente hjælp hos læringsforsker Philippa Hardman, tidligere forsker ved University of Cambridge. Hendes grundregel er, at kunstig intelligens ikke ændrer den underliggende læringsvidenskab. Elever lærer stadig ved at hente viden frem igen, ved at øve sig med mellemrum og ved at få feedback på det, de har lavet. Overvågning er ikke en del af den liste.

Hardman ville ikke spørge, hvordan vi stopper eleverne fra at bruge kunstig intelligens. Hun ville spørge, hvad eleverne skal kunne, som kunstig intelligens ikke kan gøre for dem. Det er et helt andet udgangspunkt. Kunstig intelligens kan sagtens skabe reel værdi i undervisningen, når den bruges med omtanke. Spørgsmålet er, om vi bygger undervisning og prøver, der gør det muligt.

Hvad viser hhx-forsøget?

Siden sidste år har en række hhx-elever fået lov til at bruge kunstig intelligens til eksamen i Afsætning A. De skriver en projektrapport, hvor de skal angive, hvordan de har brugt teknologien. Og så bliver de eksamineret mundtligt i deres proces. VIVE har evalueret forsøget. Underviserne oplever ingen problemer med at bedømme eleverne, tværtimod siger de, at prøveformen afdramatiserer brugen af kunstig intelligens. Karaktergennemsnittet var mindst ét point højere end ved den ordinære prøve, selvom VIVE advarer mod at sætte lighedstegn mellem kunstig intelligens og de højere karakterer. Forsøget er forlænget til 2026 og 2027.

Den detalje er værd at hæfte sig ved. Det mundtlige forsvar, som strakspakken indfører på HF, er den samme prøveform som i hhx-forsøget. Forskellen er, at forsøget lader eleverne bruge værktøjet åbent, mens strakspakken ellers er bygget på at skjule og overvåge. Den ene tilgang beder eleven vise, hvordan hun tænker. Den anden siger, at den ikke stoler på eleven. Det er ikke ligegyldigt, hvilket signal vi sender.

Hvad betyder det for folkeskolen?

Det her er ikke kun et gymnasieproblem. Ministeren vil også speede arbejdet med fremtidens prøver i folkeskolen op. Og i fagfornyelsen 2027 ligger en chance for at gøre noget andet end at overvåge. Hvis vi designer prøver, hvor tænkningen er synlig, bliver kontrol mindre nødvendig. Hvis vi underviser i dømmekraft, får eleverne et redskab, de kan bruge resten af livet. Det er teknologiforståelsens kerne. Det handler ikke om at lære et værktøj at kende. Det handler om at lære at vurdere, hvornår et værktøj gør en klogere, og hvornår det gør en dummere.

Jeg ser det i klasserne, når jeg arbejder med teknologiforståelse. Eleverne forstår hurtigt, at kunstig intelligens kan skrive en opgave. Det svære er at få dem til at mærke forskellen på, hvornår teknologien hjælper dem med at tænke, og hvornår den tænker for dem. Den forskel lærer man ikke ved at blive overvåget. Man lærer den ved at øve sig i at forklare sine valg.

Kort sagt: Overvågning kan opdage snyd. Det kan den. Men den skaber ikke læring, og den lærer ingen at tænke. Læring opstår, når elever skal forklare, forsvare og gentage. Strakspakkens mundtlige forsvar peger i den rigtige retning, og hhx-forsøget viser, at det virker, også når kunstig intelligens er en del af opgaven. Så lad os bygge videre på det i stedet for at bygge flere overvågningssystemer. Det er ikke et valg mellem kontrol og dannelse. Det er et valg om, hvad vi tror, skolen er til for. Snyd med kunstig intelligens i gymnasiet er et symptom. Dømmekraft er kuren.