Er DU klar til fagfornyelsen 2027?

Undervisning, workshops & implementering

Hvad bygger dømmekraft, når AI overtager rutinerne?

Hvad bygger dømmekraft, når AI overtager rutinerne? Vi har på få år vænnet os til, at kunstig intelligens skriver, regner og researcher for os. Det er praktisk, og det er så nemt, for så slipper vi for det kedelige. Men det kedelige var måske det, der gjorde os dygtige. Revisionshuse og advokatfirmaer har forstået det før os. KPMG har bygget en simulator, hvor nyuddannede skattekonsulenter gennemleverer ti års karriere, før de møder deres første rigtige kunde. Omkring ti tusinde…

Læs mere

Er lidt AI værre end ingen AI?

Lidt AI kan være værre end ingen AI. Det lyder bagvendt, men det er konklusionen i et nyt studie med 912 studerende i Kina, Europa og USA. Elever, der brugte kunstig intelligens lidt og uden struktur, lærte mindre end elever, der slet ikke brugte den. Det er ikke en advarsel mod teknologien. Det er en advarsel mod den halvhjertede brug, mange skoler er landet i. Hvorfor er lidt AI værre end ingen? Fordi eleven stadig løser hele opgaven selv. Det ser så uskyldigt ud i klasselokalet. Ret en…

Læs mere

Skader AI feedback elevernes læring?

Skader AI feedback elevernes læring? Et nyt stort forsøg giver et svar, der burde få enhver underviser til at stoppe op. 1.176 førsteårsstuderende på fire universiteter fik feedback fra kunstig intelligens på deres kladder i ti uger. Dem, der fik AI feedback med det samme, forbedrede sig hurtigst. Men uger senere, da de blev testet uden brug af kunstig intelligens, klarede de sig værst af alle grupper. Det er ikke bare et spørgsmål om feedback. Det er et spørgsmål om, hvem der tænker….

Læs mere

Gavner kunstig intelligens i undervisningen?

Gavner kunstig intelligens i undervisningen? På årets Sorømøde kom der nye tal på bordet. 60 procent af gymnasieeleverne angiver, at de bruger kunstig intelligens til at snyde. Og de føler sig også snydt, fortalte professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet. De ser klassekammerater få bedre karakterer for opgaver, teknologien har løst for dem. Det er ikke bare et snydeproblem. Det er et didaktisk problem. Er lærerne klar? Budskabet på Sorømødet var lærerne først. Lige nu er det i de…

Læs mere

Fra Pac-Man til prompt: Hvad er vibe coding, og kan børn lære at kode med AI?

“Lav din egen version af Pac-Man.” Det er den opgave, eleverne i vores AI & Vibe Coding-forløb får i første lektion – og de har ingen erfaring med programmering. Det er hele pointen. Vibe coding handler ikke om at kunne kode. Det handler om at kunne forklare en idé præcist nok til, at en AI kan hjælpe med at bygge den. Hvad er vibe coding? Vibe coding er en arbejdsform, hvor man bygger apps og spil ved at beskrive sin idé til en AI og derefter afprøve, justere og prøve…

Læs mere

Kan man overvåge sig til læring?

Undervisningsministeren vil overvåge elevernes skærme under eksamen. Gymnasierne opfordres til at sætte firewalls op, der filtrerer indholdet på netværket. Og de skriftlige opgaver skal rykke ind på skolen, hvor der er styr på tingene. Sådan lyder den strakspakke mod snyd med kunstig intelligens i gymnasiet, som Magnus Heunicke præsenterede på Sorømødet i denne uge. Det er ikke bare et spørgsmål om snyd. Det er et spørgsmål om, hvad vi tror, læring er. Ministeren har ret i, at der er et…

Læs mere

Digitalt Kørekort: Sådan lærer 7.-9. klasse at afsløre deepfakes og bias

Hvordan lærer man en 14-årig at afgøre, om et billede er ægte, om en nyhed er sand, eller om det, en AI-chatbot lige har svaret, faktisk kan stå til troende? Det er ikke et retorisk spørgsmål – det er kernen i “Digitalt Kørekort”, vores seks-ugers forløb for 7.-9. klasse, og et af de spørgsmål, den nye fagfornyelse forventer, at skolerne kan svare på. Fra bruger til skaber Forløbet er bygget op omkring de fire kompetenceområder i faget teknologiforståelse: digital myndiggørelse,…

Læs mere

Er skærmtid virkelig grunden til, at børns IQ falder?

Vi lever i den mest teknologisk avancerede periode i menneskets historie. Alligevel dokumenterer en voksende mængde forskning, at børn og unges IQ-scorer i de vestlige lande er faldet siden midten af 1990’erne. Den offentlige debat har et hurtigt svar klar: det er skærmene. Men holder den forklaring, når man går til kilderne? Den omvendte Flynn-effekt er reel og miljøbetinget Gennem det meste af 1900-tallet steg IQ-scorer i den vestlige verden støt. Fænomenet kaldes Flynn-effekten…

Læs mere

Bliver Timebanken bare kaos med bedre pr?

Med fagfornyelsen forsvinder den understøttende undervisning, og i stedet får skolerne Timebanken. Indtil nu har kommunen i høj grad dikteret, hvordan tiden i skolen skal bruges. Fra nu af er det skolelederen, i samspil med skolebestyrelsen, der beslutter. Det er en stor frihedsgrad, og som al frihed kommer den med et ansvar, I skal tage alvorligt fra dag ét. Hvad kan I bruge Timebanken til? Ressourcerne i Timebanken kan øremærkes til konkrete kvalitetstiltag, for eksempel tolærerordninger,…

Læs mere

Er datagørelse det vigtigste ord i teknologiforståelse?

Jeg har læst mig igennem de fem indholdsområder, som teknologiforståelse bygger på som del af fagfornyelsen, og mit indtryk er, at der er tænkt sig godt om. Det er ikke endnu en runde kodning for kodningens skyld. Det er et forsøg på at skabe det, man kalder en “symfonisk faglighed”, en bro mellem det humanistiske og det naturvidenskabelige. De fem indholdsområder Datalogisk modellering og programmering. Glem det abstrakte begreb “computational thinking”. Her handler…

Læs mere