Er DU klar til fagfornyelsen 2027?

Undervisning, workshops & implementering

Hvad får eleverne til at overlade tænkningen til kunstig intelligens?

Hvad får eleverne til at overlade tænkningen til kunstig intelligens? Eleverne overlader tænkningen til kunstig intelligens, når opgaven belønner det færdige svar højere end tænkningen undervejs. Det var den erfaring, der først fik mig til at tro, at problemet var værktøjet. Jeg tog fejl. Nye studier peger alle i samme retning, og de ændrer, hvor jeg leder efter problemet. Det er ikke AI, men de opgaver og karakterer, der gør det rationelt at slukke hjernen. Hvad viser virkeligheden? I et…

Læs mere

Hvad bygger dømmekraft, når AI overtager rutinerne?

Hvad bygger dømmekraft, når AI overtager rutinerne? Vi har på få år vænnet os til, at kunstig intelligens skriver, regner og researcher for os. Det er praktisk, og det er så nemt, for så slipper vi for det kedelige. Men det kedelige var måske det, der gjorde os dygtige. Revisionshuse og advokatfirmaer har forstået det før os. KPMG har bygget en simulator, hvor nyuddannede skattekonsulenter gennemleverer ti års karriere, før de møder deres første rigtige kunde. Omkring ti tusinde…

Læs mere

Er lidt AI værre end ingen AI?

Lidt AI kan være værre end ingen AI. Det lyder bagvendt, men det er konklusionen i et nyt studie med 912 studerende i Kina, Europa og USA. Elever, der brugte kunstig intelligens lidt og uden struktur, lærte mindre end elever, der slet ikke brugte den. Det er ikke en advarsel mod teknologien. Det er en advarsel mod den halvhjertede brug, mange skoler er landet i. Hvorfor er lidt AI værre end ingen? Fordi eleven stadig løser hele opgaven selv. Det ser så uskyldigt ud i klasselokalet. Ret en…

Læs mere

Skader AI feedback elevernes læring?

Skader AI feedback elevernes læring? Et nyt stort forsøg giver et svar, der burde få enhver underviser til at stoppe op. 1.176 førsteårsstuderende på fire universiteter fik feedback fra kunstig intelligens på deres kladder i ti uger. Dem, der fik AI feedback med det samme, forbedrede sig hurtigst. Men uger senere, da de blev testet uden brug af kunstig intelligens, klarede de sig værst af alle grupper. Det er ikke bare et spørgsmål om feedback. Det er et spørgsmål om, hvem der tænker….

Læs mere

Gavner kunstig intelligens i undervisningen?

Gavner kunstig intelligens i undervisningen? På årets Sorømøde kom der nye tal på bordet. 60 procent af gymnasieeleverne angiver, at de bruger kunstig intelligens til at snyde. Og de føler sig også snydt, fortalte professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet. De ser klassekammerater få bedre karakterer for opgaver, teknologien har løst for dem. Det er ikke bare et snydeproblem. Det er et didaktisk problem. Er lærerne klar? Budskabet på Sorømødet var lærerne først. Lige nu er det i de…

Læs mere

Hvad er vibe coding, og kan børn lære at kode med AI?

“Lav jeres egen udgave af Pac-Man.” Det er udfordringen, eleverne møder i første lektion, og de færreste har skrevet en eneste linje kode før. Det behøver de heller ikke. Vibe coding handler nemlig ikke om syntaks eller semikoloner. Det handler om at kunne formulere en idé så klart og præcist, at en sprogmodel kan hjælpe med at bygge den til en virkelighed. Hvad er vibe coding egentlig? Vibe coding er en eksperimenterende arbejdsform, hvor man skaber software ved at beskrive…

Læs mere

Kan man overvåge sig til læring?

Undervisningsministeren vil overvåge elevernes skærme under eksamen. Gymnasierne opfordres til at sætte firewalls op, der filtrerer indholdet på netværket. Og de skriftlige opgaver skal rykke ind på skolen, hvor der er styr på tingene. Sådan lyder den strakspakke mod snyd med kunstig intelligens i gymnasiet, som Magnus Heunicke præsenterede på Sorømødet i denne uge. Det er ikke bare et spørgsmål om snyd. Det er et spørgsmål om, hvad vi tror, læring er. Ministeren har ret i, at der er et…

Læs mere

Hvordan lærer elever at afsløre deepfakes og bias?

Hvordan lærer man en fjortenårig at afgøre, om et billede er ægte, om en nyhed er sand, eller om det, en sprogmodel lige har spyttet ud, faktisk passer? Det er ikke et teoretisk spørgsmål. Det er kernen i arbejdet med teknologiforståelse, og det er netop det, den nye fagfornyelse forventer, at skolerne kan løfte i praksis. Fra passiv bruger til aktiv skaber Forløbet bygger på de fire kompetenceområder i faget teknologiforståelse, nemlig digital myndiggørelse, digitalt design, computationel…

Læs mere

Er skærmtid virkelig grunden til, at børns IQ falder?

Vi befinder os i den mest teknologisk avancerede epoke i menneskehedens historie. Alligevel peger en række opsigtsvækkende undersøgelser på, at unges gennemsnitlige IQ-scorer i flere vestlige lande har været faldende siden midten af 1990erne. I den offentlige debat kender de fleste allerede den bekvemme syndebuk, nemlig de allestedsnærværende skærme. Men holder den enkle forklaring, når man gransker primærkilderne? Den omvendte Flynn-effekt er reel og miljøbetinget Gennem størstedelen af…

Læs mere

Bliver Timebanken bare kaos med bedre pr?

Med fagfornyelsen forsvinder den understøttende undervisning, og i stedet får skolerne Timebanken. Indtil nu har kommunen i høj grad dikteret, hvordan tiden i skolen skal bruges. Fra nu af er det skolelederen, i samspil med skolebestyrelsen, der beslutter. Det er en stor frihedsgrad, og som al frihed kommer den med et ansvar, I skal tage alvorligt fra dag ét. Hvad kan I bruge Timebanken til? Ressourcerne i Timebanken kan øremærkes til konkrete kvalitetstiltag, for eksempel tolærerordninger,…

Læs mere