Med fagfornyelsen forsvinder den understøttende undervisning, og i stedet får skolerne Timebanken. Indtil nu har kommunen i høj grad dikteret, hvordan tiden i skolen skal bruges. Fra nu af er det skolelederen, i samspil med skolebestyrelsen, der beslutter. Det er en stor frihedsgrad, og som al frihed kommer den med et ansvar, I skal tage alvorligt fra dag ét.
Hvad kan I bruge Timebanken til?
Ressourcerne i Timebanken kan øremærkes til konkrete kvalitetstiltag, for eksempel tolærerordninger, co-teaching eller intensive læringsforløb for de elever, der har mest brug for det. Der er samtidig afsat 500 millioner kroner årligt specifikt til de 10 % mest udfordrede elever i dansk og matematik, en markant investering i at mindske faglig eksklusion.
Samtidig bortfalder den centrale “45-minutters-regel” for bevægelse, og lektiehjælp bliver frivillig for den enkelte skole at tilbyde. Skoler får også mulighed for at indføre karakterer allerede på 6. og 7. klassetrin, men kun hvis det følges af pædagogisk feedback, der fastholder en læringsorienteret dialog frem for ren måltal.
Skolebestyrelsens rolle bliver langt tungere
Når de centrale regler forsvinder, er det de lokale principper, der skal bære retningen. Det gør skolebestyrelsen til skolens vigtigste strategiske anker, ikke kun et formelt organ, der godkender referater.
Konkret får bestyrelsen ret til strategisk deltagelse i de årlige skoleudviklingssamtaler med kommunen. Den får pligt til at formulere principper for digital kommunikation via Aula, så samarbejdet mellem skole og hjem forbliver sundt og ikke drukner i beskeder. Og fra 1. august 2026 skal kommunerne muliggøre, at 1-2 repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv kan indgå i bestyrelsen.
Det vigtigste redskab, bestyrelsen får, er tilsynet med Timebanken. Det er her, I sikrer, at den lokale frihed rent faktisk bliver til bedre kvalitet for eleverne, og ikke bare til, at tiden bliver brugt, som den plejer, under et nyt navn.
Sådan kommer I i gang
Min anbefaling, når jeg taler med skoleledelser om frisættelse, er altid den samme. Start med at blive enige om, hvad I vil opnå, før I beslutter, hvordan timerne skal ligge. Frihed uden retning bliver hurtigt til, at den, der råber højest, får timerne.
Tre spørgsmål, I med fordel kan tage med til det næste bestyrelsesmøde. Hvor har vi størst faglig eksklusion lige nu, og kan Timebanken rette op på det? Hvordan sikrer vi, at digital kommunikation via Aula styrker samarbejdet i stedet for at dræne det? Hvem skal repræsentere det lokale erhvervsliv i bestyrelsen, når pligten træder i kraft i 2026?
Vil I have sparring til at omsætte Timebanken og de nye principper til en konkret lokal strategi? Det er noget af det, jeg hjælper skoleledelser og bestyrelser med i vores forløb.
Kort sagt: Timebanken er ikke bare en ny linje i skolens budget. Det er en invitation til at tage stilling til, hvad jeres skole faktisk skal prioritere, og skolebestyrelsen er dem, der skal holde fast i retningen, når den lokale frihed for alvor folder sig ud i 2027/2028.
