Er DU klar til fagfornyelsen 2027?

Undervisning, workshops & implementering

Fra Pac-Man til prompt: Hvad er vibe coding, og kan børn lære at kode med AI?

“Lav din egen version af Pac-Man.” Det er den opgave, eleverne i vores AI & Vibe Coding-forløb får i første lektion – og de har ingen erfaring med programmering. Det er hele pointen. Vibe coding handler ikke om at kunne kode. Det handler om at kunne forklare en idé præcist nok til, at en AI kan hjælpe med at bygge den. Hvad er vibe coding? Vibe coding er en arbejdsform, hvor man bygger apps og spil ved at beskrive sin idé til en AI og derefter afprøve, justere og prøve…

Læs mere

Digitalt Kørekort: Sådan lærer 7.-9. klasse at afsløre deepfakes og bias

Hvordan lærer man en 14-årig at afgøre, om et billede er ægte, om en nyhed er sand, eller om det, en AI-chatbot lige har svaret, faktisk kan stå til troende? Det er ikke et retorisk spørgsmål – det er kernen i “Digitalt Kørekort”, vores seks-ugers forløb for 7.-9. klasse, og et af de spørgsmål, den nye fagfornyelse forventer, at skolerne kan svare på. Fra bruger til skaber Forløbet er bygget op omkring de fire kompetenceområder i faget teknologiforståelse: digital myndiggørelse,…

Læs mere

Er skærmtid virkelig grunden til, at børns IQ falder?

Vi lever i den mest teknologisk avancerede periode i menneskets historie. Alligevel dokumenterer en voksende mængde forskning, at børn og unges IQ-scorer i de vestlige lande er faldet siden midten af 1990’erne. Den offentlige debat har et hurtigt svar klar: det er skærmene. Men holder den forklaring, når man går til kilderne? Den omvendte Flynn-effekt er reel og miljøbetinget Gennem det meste af 1900-tallet steg IQ-scorer i den vestlige verden støt. Fænomenet kaldes Flynn-effekten…

Læs mere

Bliver Timebanken bare kaos med bedre pr?

Med fagfornyelsen forsvinder den understøttende undervisning, og i stedet får skolerne Timebanken. Indtil nu har kommunen i høj grad dikteret, hvordan tiden i skolen skal bruges. Fra nu af er det skolelederen, i samspil med skolebestyrelsen, der beslutter. Det er en stor frihedsgrad, og som al frihed kommer den med et ansvar, I skal tage alvorligt fra dag ét. Hvad kan I bruge Timebanken til? Ressourcerne i Timebanken kan øremærkes til konkrete kvalitetstiltag, for eksempel tolærerordninger,…

Læs mere

Er datagørelse det vigtigste ord i teknologiforståelse?

Jeg har læst mig igennem de fem indholdsområder, som teknologiforståelse bygger på som del af fagfornyelsen, og mit indtryk er, at der er tænkt sig godt om. Det er ikke endnu en runde kodning for kodningens skyld. Det er et forsøg på at skabe det, man kalder en “symfonisk faglighed”, en bro mellem det humanistiske og det naturvidenskabelige. De fem indholdsområder Datalogisk modellering og programmering. Glem det abstrakte begreb “computational thinking”. Her handler…

Læs mere

Giver fagfornyelsen 2027 skolen dømmekraften tilbage?

Skoleåret 2027/2028 bliver et vendepunkt for den danske folkeskole. Det er her, “Aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” og fagfornyelsen skal for alvor fungere i praksis, understøttet af 740 millioner kroner i varige årlige midler. Men bag de store tal gemmer der sig et spørgsmål, som optager mig mere. Hvad betyder det egentlig for hverdagen, i klasseværelset og på kontoret? Jeg har brugt tid på at læse mig igennem fagfornyelsen. Mit korte svar? Det er…

Læs mere

Hvad sker der, når AI holder op med at være et værktøj og bliver en kollega?

Hvad sker der, når kunstig intelligens begynder at arbejde, uden at du beder om det? Det er det spørgsmål, der skiller værktøj fra kollega. Lige nu er de fleste af os stadig i værktøjsfasen. Vi åbner en chatbot, stiller et spørgsmål og får et svar. Det er effektivt, og det kan sagtens være nyttigt. Men det interessante sker først, når kunstig intelligens ikke længere venter på dig. Når den arbejder i baggrunden, reagerer på det, der sker, og leverer noget, før du selv opdager behovet. Det…

Læs mere