Jeg har læst mig igennem de fem indholdsområder, som teknologiforståelse bygger på som del af fagfornyelsen, og mit indtryk er, at der er tænkt sig godt om. Det er ikke endnu en runde kodning for kodningens skyld. Det er et forsøg på at skabe det, man kalder en “symfonisk faglighed”, en bro mellem det humanistiske og det naturvidenskabelige.
De fem indholdsområder
Datalogisk modellering og programmering. Glem det abstrakte begreb “computational thinking”. Her handler det om noget mere håndgribeligt, nemlig at bruge kode til at bygge modeller af verden. Det gør det lettere for både dig og eleverne at forstå, hvad de faktisk arbejder med.
Digitalt design og designprocesser. Eleven som skabende formgiver, ikke kun bruger. Her møder teknologiforståelse den maker-pædagogik, jeg selv brænder for.
Digital myndiggørelse. Hvad betyder teknologien for individet og for demokratiet? Det er den del af faget, der ligger tættest på samfundsfag og dannelse.
Teknologisk handleevne. Evnen til at bruge og forme teknologier til egne formål, i stedet for bare at lade sig forme af dem.
Digitale fænomener i elevernes livsverden. Forståelse for de teknologier og algoritmer, der allerede omgiver eleverne, når de går hjem fra skole. Det er her, faget møder eleverne, hvor de rent faktisk er.
Datagørelse er det vigtigste begreb, du skal kende
Hvis der er ét ord, du skal tage med dig fra udviklingen af det nye fag, er det “datagørelse”. Det dækker over den proces, hvor virkeligheden bliver oversat til data, og pointen er, at den proces aldrig er neutral. Data er altid formet af den, der har designet systemet, algoritmen eller appen.
Det lyder abstrakt. Men det er faktisk ret konkret i klasseværelset. Når en elev spørger en chatbot om hjælp til en opgave, får eleven ikke et neutralt svar. Eleven får et svar formet af de data, modellen er trænet på, og de valg, udviklerne har truffet. Når TikTok viser en video, er det ikke tilfældigt. Det er en algoritme, der har lært, hvad der holder eleven på skærmen.
At forstå datagørelse er det, der giver eleverne den dømmekraft, de skal bruge resten af livet, ikke for at blive skeptiske over for al teknologi, men for at kunne stille de rigtige spørgsmål til den.
Hvad betyder det for din undervisning?
Du behøver ikke vente til 2027 med at begynde. De fleste af de fem indholdsområder kan du allerede nu arbejde med i dansk, matematik og natur/teknologi, bare i mindre skala. Det handler om at stille spørgsmålet “hvem har bestemt, at det her skal se sådan ud?” lidt oftere, når I arbejder med teknologi i timerne.
Det er også her, jeg synes, kunstig intelligens bliver interessant, ikke som endnu et værktøj, men som det bedste eksempel, eleverne har, på datagørelse i praksis. Hver gang I bruger en chatbot i klassen, har I faktisk en case foran jer.
Vil du have hjælp til at omsætte de fem indholdsområder til konkret undervisning? Det er præcis det, vores workshops i skabende teknologiforståelse og AI i fagene er bygget til.
Kort sagt: teknologiforståelse handler ikke om at gøre eleverne til programmører. Det handler om at gøre dem myndige i en verden, hvor teknologien allerede har taget beslutninger på deres vegne, længe før de selv opdagede det.







