Gavner kunstig intelligens i undervisningen? På årets Sorømøde kom der nye tal på bordet. 60 procent af gymnasieeleverne angiver, at de bruger kunstig intelligens til at snyde. Og de føler sig også snydt, fortalte professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet. De ser klassekammerater få bedre karakterer for opgaver, teknologien har løst for dem. Det er ikke bare et snydeproblem. Det er et didaktisk problem.
Er lærerne klar?
Budskabet på Sorømødet var lærerne først. Lige nu er det i de fleste tilfælde eleverne, der bruger kunstig intelligens mest, mens mange lærere ikke føler sig klædt på. Om et år skal 80 procent af alle danske folkeskolelærere være klar til at undervise i teknologiforståelse, enten som en del af deres fag eller som valgfag. Kun ganske få er uddannet til det. Samtidig viser nye tal fra Grundskolepanelet, at 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse bruger en chatbot til skolearbejdet, og at 23 procent bruger den til at få svaret på opgaven. Det er et kompetenceproblem, og det haster.
Hvad gjorde Estland?
I hele Estlands ungdomsuddannelsessystem og på 75 danske gymnasier har man prøvet noget andet. Lærerne er kommet først. De øver sig i fællesskab på deres egne skoler, og sammen med OpenAI har esterne udviklet en skolebot, der ikke giver eleverne svarene, men stiller dem nye spørgsmål. Robotten gør ikke opgaveløsningen hurtig og glat. Den understøtter den friktion, man helst skal møde for at lære noget.
Det har ikke været ligetil, og man kan endnu ikke måle, om det har været en succes, siger Triin Laasi-Öige, departementschef i Estlands uddannelsesministerium. Det er værd at holde fast i, før vi kopierer hele opskriften. Men retningen er interessant, fordi den vender debatten om. I stedet for at spørge, hvordan vi stopper eleverne fra at bruge værktøjet, spørger esterne, hvordan læreren får værktøjet til at arbejde for læringen.
Skaber kunstig intelligens friktion?
Begrebet friktion er kernen i det hele. Læring kræver modstand. Du skal arbejde for at forstå noget, fejle lidt og prøve igen. Kunstig intelligens kan fjerne den modstand på et øjeblik, og så lærer eleven ingenting. Men friktion skabes ikke enten med eller uden kunstig intelligens. Værktøjet har potentialet til at skabe friktion, siger Qvortrup. Det er læreren, der afgør, hvilken vej det går. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan kunstig intelligens kan gøre et læringsdesign fladt og forudsigeligt, og præcis her ligger forskellen. En bot, der spørger tilbage i stedet for at svare, kan være den modstand, der får viden til at sætte sig fast.
Hvorfor starter det med læreren?
Der er også en ulighedsvinkel. Qvortrup advarer om, at kunstig intelligens kan forstærke uligheden, fordi de elever, der bruger værktøjet klogt, får mere ud af det end dem, der bare får svaret. Hendes pointe er, at det handler om didaktikken, og at det derfor starter med læreren. En chatbot kan hjælpe en elev fra et uddannelsesfremmed hjem med at forstå fagbegreber og lure, hvad læreren forventer. Men det sker kun, hvis nogen har tænkt over, hvordan den bruges. Tine Thisgaard, der er i gang med en ph.d., viser vejen med et projekt, hvor kunstig intelligens støtter elevernes læsning af matematiske tekster. Fokus er at forstå begreberne og sproget, ikke at få svaret.
Kontrol eller kompetence?
Imens debatterer politikerne noget helt andet. Moderaternes undervisningsordfører vil have eleverne tilbage til pen og papir og helt væk fra skærmene. Undervisningsministeren satser på skærmovervågning og firewall mod snyd, som jeg skrev om i sidste uge. Fælles for begge spor er, at læreren er fraværende i regnestykket. Hverken kontrol eller skærmfrihed lærer en lærer at designe opgaver, hvor tænkningen er synlig, og hvor en chatbot ikke kan nå svaret hurtigere end eleven. SF’s Astrid Carøe håbede på Sorømødet, at svaret ikke bliver endnu flere prøver og test.
Hvornår gavner kunstig intelligens i undervisningen?
Forsøgene på de 75 danske gymnasier viser, at det kan lade sig gøre. Lærerne har selv meldt sig til at afprøve kunstig intelligens i den store studieretningsopgave i 2.g, i synopsisarbejdet i samfundsfag, i portfolioen i dansk og i naturfagene. Eleverne får brugbar viden ud af chatbotten, og den kan overtage simple opgaver, så eleven frigør tid og kræfter til de komplicerede. Men ingen af delene sker af sig selv. Det kræver, at læreren har designet opgaven, så værktøjet er en del af arbejdet, ikke en genvej.
Jeg ser det samme, når jeg arbejder med teknologiforståelse i klasserne. Det virker, når opgaven er bygget, så eleven skal forklare, forsvare og gentage. Derfor bliver fagfornyelsen og teknologiforståelsen så vigtige. Ikke fordi eleverne skal lære at bruge værktøjet. Men fordi læreren skal have plads til at øve sig, fejle og dele erfaringer med kollegerne. Præcis som i Estland.
Kort sagt: Kunstig intelligens i undervisningen gavner kun læringen, hvis læreren kommer først. De 60 procent, der snyder, er et symptom. De 80 procent af lærerne, der om et år skal være klar uden at have fået lov til at øve sig, er det egentlige problem. Vi kan overvåge eleverne, eller vi kan uddanne lærerne. Det ene opdager snyd. Det andet skaber læring.
